Udviklingen af Hyperloop teknologien kan dateres mange år tilbage, ja faktisk en hel del år før Elos Musk frigav sit meget berømte white paper omkring Hyperloop i 2013.
Elon Musks ide om at bygge super hurtige alternativer til højhastighedstog, som ville bevæge sig i nær-vakum gennem rør via et maglev system var baseret på studier der går flere århundreder tilbage.
De første “Hyperloops” – 1800-tallet og 1900-tallet.
En af de første til at forestille sig en prototype af Hyperloop var den britiske opfinder George Medhurst i det 18 århundrede. Medhurst, som var pioner indenfor trykluft i fht. fremdrift, fik registreret et patent på et system der kunne flytte gods gennem et system af jernrør i 1799.
I 1845 byggede London – Croydon jernbanen en eksperimentel godsstation hvor der blev skabt vakum mellem skinnerne og toget der gjorde, at det blev drevet frem af det atmosfæriske tryk.Selvom eksperimentet blev skrinlagt et par år senere i 1950 så begyndte der at opstå pneumatiske tog andre steder i Europa som i Dublin og Paris.
I midten af 1860’erne blev “the Crystal Palace atmospheric railway” bygget i den sydlige ende af London og kørte gennem Crystal Palace park i nogle måneder. Den blev drevet af en 22 fod ventilator der drev toget frem og for at komme retur blev rotorbladene vendt for derved at “suge” køretøjet tilbage langs skinnerne.
Moderne Hyperloop – det 20. århundrede
Elon Musk anerkendte i hans white paper den amerikanske raketforsker Robert Goddard som en af de første til at designe en Hyperloop.
I 1909 skrev Goddard en artikel med titlen “The Limit of Rapid Transit” hvor han beskrev et tog der ville kunne køre fra Boston til New York på bare 12 minutter. Selv om det aldrig blev bygget, så indholdt projektet nogle af de byggestene som vakumrør og eleverede køretøjer (pods).
Efter 2. verdenskrig blev der gjort flere forsøg med at bygge tilsvarende systemer, bl.a. “the Aerotrain” som blev udviklet i Frankrig mellem 1965 og 1977. Prototypen var designet af den franske forsker Jean Bertin og Aerotrain prototypen mindede om leviationstog men fremdriften skete ved hjælp af luft i stedet for magnetisk modstand. Men, pga. manglende financiering, omkostningerne ved infrastrukturen og Berlins død i 1975 afsluttede projektet.
Fra ET3 til Elon Musk – 2000
I begyndelsen af det 21 århundrede designede et US baseret konsortium “ET3 Global Alliance” med CEO Daryl Oster i spidsen, et maglev tog hvor pods på størrelse med biler kunne rejse i eleverede rør.
ET3 er en forkortelse for “Evacuated Tube Transport Technologies” som refererer til et netværk af rør hvor luften er fjernet for at eliminere luftmodstand og magnetisk eleverede førerløse pods.
Selvom Elon Musk første gang nævnte Hyperloop som den femte transportform i 2012 ved et interview arrangeret af PandoDaily (Hyperloop intro 43 minutter inde i int.) så var det først i August 2013 at han frigav det første design.
I et 57 sider langt dokument angav Musk detaljeret hvordan Hyperloop Alpha ville komme til at bestå af lukkede kapsler – eller pods – der hver kan have op til 28 personer ombord og som drives frem gennem et system af rør på ski løftet via en luftpude.
Projektet blev fremlagt som et hurtigere og elektrisk drevet alternativ til det Californiske højhastighedstog der var lagt frem og hvor Alpha Hyperloop ville kunne forbinde San Francisco og Los Angeles – centrum til centrum – med en rejsetid på bare 35 minutter og til en samlet pris på 6 mia. USD.
På samme måde som Oster gjorde i 1999, så besluttede Elon Musk ikke at patentere løsningen til ham selv men i stedet registrere designet under open source projekt modellen.
Gør klar til Hyperloop – 2013 og til idag
I årene der er gået siden dette “startskud” fra Elon Musk har godt en håndfuld virksomheder kastet sig ud i udviklingen af Hyperloop.
Tidligere Hyperloop Technologies og Hyperloop One, Virgin Hyperloop startede aktivt med at arbejde på Hyperloop i Maj 2016 da de succesfuldt gennemførte deres første test i Las Vegas.
To måneder senere præsenterede selskabet det første feasibility study der viste de økonomiske og miljømæssigt positive effekter af en potentiel Hyperloop forbindelse mellem Helsinki og Stockholm der ville reducere rejsetiden mellem de to hovedstæder til 28 minutter.
I marts 2017 viste selskabet de første billeder fra sit Hyperloop udviklingscenter de havde bygget i Nevada ørkenen. Med en diameter på 3.3 meter og en længde på 500 meter var “DevLoop” verdens første fuld-skala test system og test site.
I juli 2017 annoncerede virksomheden, at de havde gennemført deres første komplette test i vakum-miljø. Køretøjet kørte gennem den første del af DevLoop i 5,3 sekunder med en acceleration på 2 G og med en tophastighed på 69 mph.
Ud over Virgin Hyperloop er der en stribe, ikke mindst Europæiske, virksomheder og universiteter der har taget bolden op og startet udvikling af Hyperloop teknologier. Det gælder bl.a. Hyperloop TT, Hardt Hyperloop, Zeleros, Eurotube m.fl. – og sågar danske BIG har været involveret i konceptudviklingen>>
Blandt universiteter kan nævnes TUM Hyperloop, zero Hyperloop , Swissloop, Delft Hyperloop, Hyped og shifthyperloop som eksempler. Det som motiverer universiteterne er bl.a. de konkurrencer der er udskrevet af SpaceX og de seneste år også på Europæisk grund med European Hyperloop week.
For at få et geografisk overblik over de globale aktører kan dette interaktive verdenskort være en hjælp>>
Bemærk! Kina har ikke officielt udviklingsaktiviteter indenfor Hyperloop – men som det bl.a. fremgår af denne artikel er også de langt fremme med udviklingen. Formentlig længere end de fleste andre aktører!