HyPERLOOPs historie

Udviklingen af hyperloop-teknologien kan dateres mange år tilbage, ja faktisk en hel del år før Elon Musk frigav sit meget berømte white paper om hyperloop i 2013.

Elon Musks idé om at bygge hurtige alternativer til højhastighedstog, som ville bevæge sig i nær-vakum gennem rør via et maglev-system, var baseret på studier, der går flere århundreder tilbage.

HYPERLOOP TIDSLINJE

De første 'hyperloops' - 1800-tallet og 1900-tallet

1799

Den britiske opfinder George Medhurst, som var pioner indenfor trykluft i forhold til fremdrift, fik registreret et patent på et system, der kunne flytte gods gennem et system af jernrør i 1799.

1845-1850

I 1845 byggede London-Croydon en jernbane og en eksperimentel godsstation, hvor der blev skabt vakum mellem skinnerne og toget, som gjorde, at det blev drevet frem af det atmosfæriske tryk. Selvom eksperimentet blev skrinlagt et par år senere i 1850 så begyndte der at opstå pneumatiske tog andre steder i Europa, fx i Dublin og Paris.

1865

I midten af 1860’erne blev “the Crystal Palace atmospheric railway” bygget i den sydlige ende af London i et par måneder. Den blev drevet af en 22 fod ventilator, der drev toget frem, og for at komme retur blev rotorbladene vendt for derved at “suge” køretøjet tilbage langs skinnerne.

MODERNE HYPERLOOP - DET 20. ÅRHUNDREDE

1909

Elon Musk anerkendte i sit white paper den amerikanske raketforsker Robert Goddard som en af de første til at designe en hyperloop. I 1909 skrev han artiklen “The Limit of Rapid Transit”, hvor han beskrev et tog, der ville kunne køre fra Boston til New York på bare 12 minutter. Selvom toget aldrig blev bygget, så indeholdt projektet nogle af byggestenene, fx vakumrør og eleverede køretøjer (pods).

1965-1977

Efter 2. verdenskrig blev der gjort flere forsøg med at bygge tilsvarende systemer, bl.a. “the Aerotrain”, som blev udviklet i Frankrig mellem 1965 og 1977. Prototypen var designet af den franske forsker Jean Bertin, og Aerotrain-prototypen mindede om leviationstog, men fremdriften skete ved hjælp af luft i stedet for magnetisk modstand. Men på grund af manglende finansiering, omkostningerne ved infrastrukturen og Berlins fald i 1975 afsluttedes projektet.

FRA 'EVACUATED TUBE TRANSPORT TECHNOLOGIES' TIL ELON MUSK - ÅR 2000

1999-2000

I begyndelsen af det 21. århundrede designede et US-baseret konsortium “ET3 Global Alliance” med CEO Daryl Oster i spidsen et maglev-tog, hvor pods på størrelse med biler kunne rejse i eleverede rør. ET3 er en forkortelse for “Evacuated Tube Transport Technologies”, som refererer til et netværk af rør, hvor luften er fjernet for at eliminere luftmodstand, og magnetisk eleverede førerløse pods.

2012-2013

Selvom Elon Musk første gang nævnte hyperloop i et interview arrangeret af PandoDaily (hyperloop-intro 43 minutter inde i int.) i 2012, var det først i august 2013, at han frigav det første design. Elon Musks design Hyperloop Alpha bestod af lukkede pods med hver op til 28 personer ombord, som blev drevet frem gennem et system af rør på skinner løftet via en luftpude.

Projektet blev fremlagt som et hurtigere og elektrisk drevet alternativ til det californiske højhastighedstog, og Hyperloop Alpha ville kunne forbinde San Francisco og Los Angeles på bare 35 minutter til en samlet pris på 6 mia. USD.

Elon Musk patenterede ikke selv løsningen, men registrerede designet under open source-projektmodellen.

GØR KLAR TIL HYPERLOOP - 2013 TIL IDAG

2016

I årene der er gået siden dette “startskud” fra Elon Musk, har godt en håndfuld virksomheder kastet sig ud i udviklingen af hyperloop.

Virgin Hyperloop startede aktivt med at arbejde på hyperloop i maj 2016, da de med succes gennemførte deres første test i Las Vegas. To måneder senere præsenterede selskabet det første feasibility study, der viste de økonomiske og miljømæssigt positive effekter af en potentiel hyperloop-forbindelse mellem Helsinki og Stockholm, som ville reducere rejsetiden mellem de to hovedstæder til 28 minutter.

2017

I marts 2017 viste selskabet de første billeder fra det hyperloop-udviklingscenter, de havde bygget i Nevada-ørkenen. Med en diameter på 3,3 m og en længde på 500 m var “DevLoop” verdens første fuldskala testsystem og testsite.

I juli 2017 annoncerede virksomheden, at de havde gennemført deres første komplette test i vakuum. Køretøjet kørte gennem den første del af DevLoop i 5,3 sek. med en acceleration på 2 G og med en tophastighed på 69 mph.

2018-2022

Ud over Virgin Hyperloop er der en stribe, ikke mindst europæiske, virksomheder og universiteter, der har startet udvikling af hyperloop- teknologier. Det gælder bl.a. Hyperloop TT, Hardt Hyperloop, Zeleros, Eurotube m.fl. – og sågar danske BIG har været involveret i konceptudviklingen>>

Blandt universiteter kan nævnes TUM Hyperloop, zero Hyperloop , Swissloop, Delft Hyperloop, Hyped og shifthyperloop. Det, som motiverer universiteterne, er bl.a. de konkurrencer, der er udskrevet af SpaceX og de seneste år også på europæisk grund med European Hyperloop week.

 

 

  For at få et geografisk overblik over de globale aktører kan dette interaktive verdenskort være en hjælp>>