Hyperloop er en ny transportform, der tilbyder højhastighedsrejser med minimalt energiforbrug. Som for enhver transportform er passagerernes sikkerhed af helt afgørende betydning. Passagerernes sikkerhed kan garanteres ved at se på både sikkerheden generelt og sikkerheden i systemet. Sikkerhedssystemet ser på beskyttelsen mod farer og håndtering af ulykker. Sikkerhed generelt omhandler beskyttelse mod trusler og bevidste handlinger. Denne artikel vil diskutere sikkerheden i og omkring Hyperloop-infrastrukturen. De vigtigste udfordringer vedrørende sikkerhed vil blive diskuteret. Endvidere vil flere sikkerhedsforanstaltninger blive gennemgået.

Udfordringer
Hyperloop-rør: Det kommende europæiske Hyperloop-netværk strækker sig over mange tusinde kilometer. Disse rør er en kritisk del af Hyperloop-systemet, og sikkerheden af ​​rørene er afgørende for driften. Udfordringen består i at sikre en omkostningseffektiv sikkerhed i hele længden.
Turn-up-and-go-system: Hyperloop, som foreslået af de fleste aktører, bruger et turn-up-and-go-system. Dette system er baseret på at betale for en rejse frem for et sæde og umiddelbart at kunne gå ombord på en pod til en destination umiddelbart ved ankomst til terminalen. Dette koncept giver en stor frihed og fleksibilitet til passagererne. Sikkerhedstjek af passagerer og bagage reducerer dog denne frihed ved at pålægge ekstra ventetid, før du rejser med Hyperloop. Der skal findes en balance mellem lange køer og det nødvendige sikkerhedsniveau på stationerne for at sikre et velfungerende og sikkert turn-up-and-go system, hvor passagerflowet optimeres.

Stationssikkerhed: Det sidste årti har vi oplevet en stigning i sikkerhedsforanstaltninger implementeret i lufthavne over hele kloden. De nye sikkerhedsforanstaltninger har resulteret i forskellige sikkerhedsniveauer for lufthavne og banegårde. Sikkerhedsambitionen for Hyperloop svarer til luftfartens. Stewart & Mueller (2014) konkluderede dog, at sandsynligheden for lufthavnstrusler ikke retfærdiggør de implementerede sikkerhedsforanstaltninger, når der laves en cost-benefit-analyse. Derfor skal sikkerhedsniveauet for både lufthavne og jernbanestationer tages i betragtning, når det besluttes, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal implementeres i Hyperloop.

Sikkerhedsforanstaltninger
Nu hvor sikkerhedsspørgsmålene i Hyperloop-infrastrukturen er blevet diskuteret, kan man se nærmere på sikkerhedsforanstaltningerne. De nøglefaktorer, der bidrager til et pålideligt og konsistent sikkerhedssystem, er teknologi, procedurer og træning. En kombination af disse tre faktorer skal anvendes på Hyperloop-sikkerhedssystemet for at det er effektivt. Følgende sikkerhedsforanstaltninger er eksempler på, hvad der kan implementeres:

• Passager- og bagagescreening: Screening af passagerer og bagage, før de går ind i en transportform, er en sikkerhedsforanstaltning, der findes i næsten alle lufthavne. Screeningen forhindrer farlige eller ulovlige genstande i at komme ombord på flyet. Niveauet af passager- og bagagescreening øger sikkerheden, men øger også omkostninger og ventetider. Der skal fastlægges et kompromis, som er muligt at implementere i Hyperloop

• Identitetsdokumentkontrol: Hyperloop er en transportform, hvor flere grænser krydses under rejser, derfor har passagerer pligt til at identificere sig. Som et resultat skal identitetsdokumenter kontrolleres, før du går ind i en Hyperloop-pod. Som et generelt sikkerhedskrav eller evt. alene som krav ved international transport.

• Sikkerhedspersonale: Screening af passagerer, kontrol af identitetsdokumenter og andre sikkerhedsforanstaltninger er kun mulige med uddannet personale og korrekte procedurer. Hyperloop sikkerhedsofficerer vil stå for kontrol af passagerer og bagage. Desuden overvåger de stationer og rør og vil gribe ind under en potentiel trussel. Der skal foretages en afvejning mellem omkostninger og forbedring af sikkerheden for at bestemme størrelsen af ​​sikkerhedspersonalet. Desuden skal sikkerhedspersonalets opgaver gennemgås for at se, hvilke opgaver der kan automatiseres.

• Langtrækkende termiske kameraer: Hyperloop-rørene er placeret over og under jorden. For at minimere overjordiske trusler mod infrastrukturen vil rørene blive overvåget ved hjælp af langtrækkende termiske kameraer med en rækkevidde på flere hundrede meter.

• CCTV på stationer: Closed-circuit tv (CCTV) muliggør konstant og realtidsovervågning af Hyperloop-stationer. Dette kendes allerede fra metroen i København. Potentielle trusler kan identificeres, og sikkerhedspersonale kan gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Konklusion
Hyperloop-systemets sikkerhed er et komplekst emne. Kompleksiteten ligger i afvejningen mellem sikkerhed og passagerkomfort. Hyperloop-konceptet kræver et konstant passagerflow, for at turn-up-and-go systemet fungerer bedst muligt. Sikkerhedsforanstaltningerne på Hyperloop-terminalen skal nå det nødvendige sikkerhedsniveau og samtidig begrænse forstyrrelsen af ​​passagerstrømmen. Desuden skal der implementeres omkostningseffektive sikkerhedsforanstaltninger langs rørene for at beskytte dem mod eksterne trusler.

Referencer:
Setola, R., Sforza, A., Vittorini, V., & Pragliola, C. (2015). Railway Infrastructure Security, volume 27. Springer.
Stewart, M. G. &Mueller, J. (2014). Cost-benefit analysis of airport security: Are airports too safe? Journal of Air Transport Management, 35, 19–28.